Til salg


Her vises nogle af de rideponyer vi har til salg, ofte med stævneerfaring. 

Hvis du er interesseret i en yngre eller utilredet pony, så kontakt os.

Hvis du ønsker en pony til avl, så kontakt os.
Vi har nogle gange avlshopper og altid lovende ungdyr tilsalg.

Vores ponyer er avlet til at kombinere type og præstation.

Flere billeder, stamtavle mm. kan ses på ponyens side (klik på navnet).

De angivne priser er faste og stiger i takt med uddannelsesniveauet.  

***SOLGT***
---i oktober 2020---

Kat. 2 supertalent

Springers Gillian
8 års hoppe på 140 cm.

Ekstremt talentfuld max kat. 2 pony med kæmpe potentiale i både spring og dressur. Perfekt til den ambitiøse ponyrytter uanset disciplin.

Gillian er ikke alderssvarende uddannet grundet manglende tid. Hun er siden foråret blevet målrettet uddannet af voksenrytter. Gillian udvikler sig fantastisk og er en fornøjelse at arbejde med. Hun arbejder med god energi og rides med sædet og for lette hjælpere.   

Gillian opnåede ved sit første stævne knap 70% i LC2 og blev placeret mod heste. Gillian har 3 særdeles gode og taktfaste gangarter. Hun er påbegyndt flere LA øvelser og er i stor udvikling.

Gillian springer med stor kraft og overskud. Hun springer små baner med mange typer fyld og kombinationer. Grundet rytterens størrelse er højere end 70cm endnu ikke forsøgt. Gillian har et enormt kraftfuldt afsæt og løsspringer nemt 110cm oxere. Med lidt mere rutine og en ponyrytter vil hun hurtigt rykke op i klasserne. En halvbror (kat 1), tilredet af samme rytter, som minder meget om Gillian og er fra samme årgang, går nu 120cm klasser i Sverige.   

Gillian har et fantastisk temperament. Hun er nem i al omgang.

Gillian er sund og uden skader. Hun går endnu uden sko. Gillian er DRF slutmålt til 140cm. Hun har fylde og bærer en langbenet rytter flot - rytteren på billeder og video er 178 cm.

Se video og flere billeder på Gillians side.  



***SOLGT TIL FINLAND***
---i september 2020---

Spring/military kat. 1 pony

Springers Joleen
7 års hoppe på 147,5 cm.

Joleen er en skøn pony i stor udvikling, til rytteren som vil ride spring og/eller military. Hun er uddannet af voksenrytter og har derfor startet stævner som hest.

Joleen er følsom og fremadgående, og hun kræver en rytter med et roligt sæde (ikke en førstegangs pony). Hun er ikke hidsig og laver absolut ingen buk eller ballade, hun vil bare  frem.

Joleen er startet og fejlfri op til 90 cm springning. Hun er klar til distriktsstævner med en ponyrytter. Der er kapacitet til mere.

Joleen har trænet en del terrænspringning og viser kæmpe udvikling. Hun er placeret i  CNC80 military og træner på 90cm niveau. Joleen har gået én jagt og klarede dette perfekt.

I dressuren er Joleen korrekt redet med sædet og kan mange øvelser. Der arbejdes på at udvikle styrke og bæring. Hun har gået CNC80 militarydressur (LC niveau) med op til 68,4% mod heste.

I skoven er Joleen en fornøjelse. Hun kan gå foran/bagved/alene for løs tøjle, og er upåvirket af at andre heste hopper rundt. Fin med trafik.

Joleen er utrolig nem at have med i byen. Hun kan læsses og tages til stævne af én person. Hun kan stå og vente i eller bundet til traileren i timevis. Hun er upåvirket af stævnemiljøet.

Nem i alt daglig håndtering inkl. klipning. Joleen er sund og uden skader. Rytteren på billeder og video er 178 cm.

Joleen har en god afstamning med internationalt anerkendte springgener. Hendes helbror er avlshingst i Tyskland. 

Se mange video og billeder på Joleens side.